Om Nektariet
- Detaljer
- Publiceret: Torsdag, 07. august 2014 18:48
- Visninger: 4307
Nektariet er fysisk placeret lige midt i naturen
Som alt andet er nektariet.dk startet med en historie om bierne og blomsterne.
Den her historie er måske bare en smule anderledes end den de fleste af Jer nu sidder og tænker på.
Jeg har altid haft en passion for projekter som indbyder til kreativitet og kvalitet. Jeg har bagt for at finde den bedste Brødopskrift, eksperimenteret med materialer og farver og smittet mine børn med den glæde det er at lave noget, som man efterfølgende kan være stolt af, at give som gaver til folk man holder af.
En dag mødte jeg en dame med en marmeladekrukke, nogle bær og og en honningrest hun havde fået af en lokal biavler. Det blev til den mest fantastiske marmelade og inden jeg havde tænkt tanken til ende blev jeg selv en af de få kvindelige biavlere der er i dag.
En verden åbnede sig, da jeg senere fandt på at eksperimentere med cremefremstilling, lysestøbning, sæbeproduktion og slik. Voks og honning fra bistaderne fik nyt liv i både kosmetik, hudpleje, slikfremstilling med mere.
Drømmen er at videregive min entusiasme for ærligt og personligt fremstillede produkter, som henvender sig til børn såvel som voksne.
Ikke produkter fremstillet af mig ... Men af DIG, som en gave til dig selv eller nogen du holder af!
Med venlig hilsen
Anne Nørgaard Nielsen